Mest populære items: Hvordan skal reklamationsret forståes? DNLA, hvad er det for en størrelse?

DNLA, hvad er det for en størrelse?

Af Lars Bennetzen, Alt om DATA


Når hjemmets digitale enheder skal snakke sammen, er en mulighed DNLA - enkommunikationsstandard som de fleste producenter understøtter i dag.

Der kommer stadig flere enheder i hjemmet, der på den ene eller anden måde med fordel kan snakke sammen, og udveksle informationer. Det er for eksempel oplagt at få husets tv til at kunne snakke sammen med computerne i huset, så billeder og videoptagelser der ligger på harddisken kan vises på tv'et.

På sammen måde er det smart, at musikken du har købt på iTunes eller andre steder, kan afspilles på samtlige computere, og ikke mindst på husets musikanlæg.

Der er flere måder at løse den opgave på. Den ene er at oprette et lokalnetværk, sørge for at alle enheder er koblet på netværket, og derefter sørge for, at de rigtige streaming-teknologier er på plads, så du kan vise film og billeder på tv'et og afspille musik på husets lydanlæg.

Der er også en anden måde, nemlig at bruge DNLA-certificerede enheder. DNLA står for Digital Network Living Alliance, og bag bogstaverne står en organisation, der har udstukket en standard der gør, at enheder kan snakke sammen over netværket, og udveksle digital information ret smertefrit. Mange af de store producenter af audio og videoudstyr er medlem af DNLA-organisationen, og har lagt mange kræfter i at sørge for at forskellige enheder kan snakke sammen på tværs af netværket.

I begyndelsen var DNLA en ret begrænset teknologi. Det var kun ganske få enheder der understøttede standarden, og standarden var heller ikke alt for stabil. Men der blev arbejdet videre med den, og den version af DNLA der er gældende i dag, er stabil og god, og det er ikke længere kun tv og dvd/blu-ray afspillere der understøtter den.

I dag understøtter også routere og medieafspillere DNLA-standarden, hvilket gør at det er blevet markant lettere at oprette hjemmenetværk baseret på DNLA og udnytte de fordele, som den giverhjemmenetværket.

Enheder der understøtter DNLA kan direkte opdage andre enheder med DNLA-understøttelse, og udnytte de muligheder de stiller op med. På den måde, er det muligt at afspille film og vise billeder direkte på dit tv, uden at du skal sætte specielle enheder til. Så længe det medie filmene ligger på, understøtter DNLA og er på netværket, så kan du afspille film på tv'et. Det samme gælder naturligvis musik og fordelen ved begge scenarier er, at du ikke behøver spekulere på, om den rigtige afspiller er installeret.

Naturligvis er der også udfordringer. For at en enhed er DNLA-certificeret er ikke ensbetydende med, at den også bare kan kobles på netværket. Der findes tv som fint kan koble sig på netværket, hvis du har et kabel, men hvem har lige et netværksstik ved siden af tv'et? Der findes også tv, der kan koble sig trådløst på netværket, og det er meget smartere. Omvendt findes der så også enheder der kan koble sig på netværket, og som så kan lave et trådet netværk, som dit tv kan forbinde sig til.

Pointen her er, at selvom DNLA er let at bruge, så skal du alligevel lige holde øje med, hvad du skal bruge for at alle enheder kan komme på netværket. Der kan godt være småting du skal bruge for at få det hele til at virke.  

DNLA er smart og er klart en måde hvorpå du langt lettere kan forbinde hjemmets enheder med hinanden.

Var denne artikel til nogen hjælp?

Kan du ikke finde det du leder efter?

Vores hjælpsomme kundeservice sider klar til at hjælpe dig.

Kontakt kundeservice